Gode tips til meditation

På denne side vil vi præsentere dig for forskellige meditative øvelser og guide dig igennem skridt for skridt. Du kan derudover finde mere generelle råd og tips til hvordan du får mere meditation ind i din hverdag.

Book din individuelle tid nu

Hvorfor meditere?

At meditere giver så vildt mange gode bivirkninger, at det ikke kan betale sig at lade være. Der bliver mediteret på sygehuse, gymnasier, på virksomheder, blandt elitesportsfolk, i yogacentre og blandt helt almindelige mennesker.

  • Du kan mærke dig selv
  • Du kan sænke dit stressniveau
  • Du kan skabe bedre sundhed i dine indre organer
  • Du kan få mere ro i tankerne
  • Du kan føle en større klarhed
  • Du bliver bedre til at prioritere, hvad er er vigtigt for dig
  • Du kan forbedre dit velbefindende i overgangsalderen ved brug af meditationsteknikker

Gode råd til din meditationspraksis

  • Find dig et godt sted at meditere, måske indret et sted i dit hjem, hvor du føler dig godt tilpas og  kan sidde behageligt
  • Tag 3 dybe vejrtrækninger inden du begynder
  • Husk at tankerne gerne må køre igennem som et tog, men lad være at hoppe på
  • Hav tålmodighed, ikke hver gang virker lige fordybende….men det virker, så bliv ved
  • 5 min hver dag er bedre en en time en gang imellem

En enkel meditation

Sæt dig godt til rette. Du kan sidde på en stol, på gulvet, i sofaen. Bare forsøg at sidde med ret ryg. Du kan også ligge, hvis det gør ondt at sidde eller føles bedre.

Flyt opmærksomheden til din mave. Følg indåndingen, der får din mave til at hæve. Følg udåndningen, der får din mave til at sænke sig. Lad der være en lille pause imellem indånding og udånding. Kommer der tanker (hvad der gør for de fleste), så læg mærke til at det var en tanke og vend din opmærksomhed tilbage til maven igen. Har du svært ved at holde focus, kan du tænke ordet Bhud på indånding og dho på udånding. Denne øvelse kan give en dejlig centrering og ro. Du lave øvelsen i feks 20 min. Men er du i tidsnød, så giv dig selv 5 min. Lidt er meget bedre end ingenting.

Denne øvelse er fra Abbotten i Wat Phra That Phanom.

Åndedrætsmeditation, en buddistisk meditationsøvelse 

Siddende, stående eller liggende fokuseres opmærksomheden først på næsetippen.

Ved indånding siger du ‘pu’ inde i dig selv eller højt.

Ved udåndingen siger du ‘to’ inde i dig selv eller højt.

Du kan f.eks. udføre denne øvelse i 20 minutter.

Hvis du kommer til at falde ud af øvelsen, så bring opmærksomheden tilbage på næsetippen og åndedrættet og fortsæt øvelsen.

‘Puto’ er et af Buddhas mange navne.

Øvelse, Bob’s fredsmeditation

Her er en meditation, der er rigtig god til at skabe ro i den mentale aura og kan bruges til at skabe ro, inden du skal sove.

  1. Kontakt hud området udfor Hjerte Chakraet og træk vejret 2 til 3 gange der.
  2. Kontakt den yderste og øverste del af venstre skulder, hvor der er en lille hulning, og træk vejret 2 til 3 gange der.
  3. Kontakt ID – punktet som er ca.20 til 25 cm lige over midten af hovedet, og træk vejret 2 til 3 gange der.
  4. Kontakt den yderste og øverste del af højre skulder, hvor der er en lille hulning, og træk vejret 2 til 3 gange der.
  5. Kontakt hud området udfor Hjerte Chakraet og træk vejret 2 til 3 gange der.
  6. Fortsæt denne cirkulation, 1. til og med 5., i 10 minutter.
  7. Fyld det dannede imaginære cirkelformede felt, med lyseblå farve, i 5 til 10 minutter.
  8. Afslut meditationen med opmærksomheden udfor Hjerte Chakraet.

(Hvis du falder ud af øvelsen under 1. til 5., starter du udfor Hjerte Chakraet igen)

Den lille cirkulation

Den lille cirkulation er rigtig god til at afbalancere hjerteenergien samt skabe en god sjælekontakt. Den kan give dig øget focus på, hvad du brænder for. Meditationen kan bruges, så ofte du vil.

Den store cirkulation

En god meditation, der afbalancerer dig og dit energifelt og holder tankerne beskæftiget undervejs. Kan bruges så ofte du ønsker.

https://www.youtube.com/watch?v=coXKxM1FxuA&list=PLGdlqIiaAn828Za8tn1PDlO7A-hLbq2Kd

Kropsgennemgang

En god øvelse inden du starter med at meditere eller til at give ro midt i arbejdet.

Giv dig selv en pause, lille øvelse

Hold en lille pause i din dag fuld af opgaver.

  • Sæt dig et godt sted, hvor du kan være i ro
  • Sluk telefonen
  • Start med at trække vejret dybt ned i maven 10 gange
  • Læg hånden på hjertet og mærk hjertet banke
  • Forestil dig en kugle af lys ca 30 cm over dit hoved
  • Mærk lyset strømme ned gennem dig til hjertet og rundt i din krop
  • Sid i dette lys nogle minutter

Ønsker du forandring, men synes det er rigtig svært?

Mærk efter, hvad du ønsker skal være anderledes. Start så med en lille forandring i hverdagen. Når du gør noget på en ny måde, når du giver dig selv mere af det, du har brug for, så har du også mere at give til andre. Det lyder meget banalt og enkelt…og det er det. Men de store skridt kan være for svære at overskue i starten.

– Så måske skal du starte med at sætte 10 min af til at sidde med en god kop kaffe?
– Måske skal du gå en lille omvej hjem hver dag for at få mere luft til tankerne og kroppen?
– Måske skal du bruge en ny farve i den garderobe?
– Måske skal du sætte børnene til at lave mad en dag om ugen? – Måske skal du prøve at meditere

Mulighederne er uendelige, du ved selv hvad du kunne tænke dig, men start i det små. Det kan lade sig gøre at skabe store forandringer i sit liv, men det starter med et lille skridt.

Har du spørgsmål?

Så ring til mig på:
28 74 82 88

Eller send os en mail på:
info@husbond.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og modtag nyheder, gode råd og information omkring vores rejser og kurser

Følg os på