Det behøver ikke at koste mange penge at blive forkælet. Det kan også være nemt. Giv dig selv en halv time, hvor du alligevel havde tænkt dig at lave ingenting feks se fjernsyn. Et godt tidspunkt kan være inden du går i seng. Gør i stedet klar til et dejligt fodbad med Epsom salt i så varmt vand, som du kan lide. Find en god bog, et blad eller blot god musik og sæt dig godt tilrette med tæppe om dig, så du ikke bliver kold om resten af kroppen.
Epsom salt er faktisk ikke et salt, men et rent mineral – magnesium sulfat. Magnesium sulfat har en masse gode effekter for kroppen og ved at bade i det, får man både slappet af, forkælet sig selv og givet kroppen et skud magnesium. Det har en fantastisk beroligende effekt på nervesystemet. Det er rent win-win!!
Epsom salt stammer fra den engelske by Surrey, hvor saltet blev fremstillet ved at koge mineralvandet, der findes i byen. Det er vigtigt, du vælger den rene vare for at få den optimale effekt. Jeg bruger Greenish Epsom salt, som kan købes i Helsekosten eller hos Matas.
Saltet har en beroligende effekt på nervesystemet og virker udrensende på hud og væv. Når det absorberes af huden (ved fod- eller karbad) er det med til at trække affaldsstoffer ud af kroppen. Kan mindske fodsved.
Positiv effekt ved brug af saltet:
- reducerer hævelser og mindsker uro i benene
- opløser hård hud og plejer dine ømme fødder
- det har en blødgørende effekt på eksemplaget hud.
(Er du gravid, skal du nøjes med fodbad).
Når du tager fodbad skal du bruge ½ kop og ved karbad 1-2 kopper.
Opløs saltet helt – inden sætter fødderne i badet. Du skal være i vandet i min. 20 min, for at få den fulde effekt og lad endelig være med at skylle huden bagefter. Svøb fødderne eller kroppen i håndklæde og lad saltet gøre sin virkning. Jeg tager ofte et fodbad, inden jeg går i seng, da det er en dejlig afslutning på dagen og jeg sover bedre.

